Reparation
Skal du udføre mindre reparationer på din bygning, som fx udskiftning af enkelte tagsten eller malerarbejde? Vi guider dig gennem kravene og giver eksempler på denne projekttype. Kontakt os, hvis du er i tvivl om, hvorvidt dit arbejde falder ind under kategorien Reparation.
Hvad er omfattet af kategorien Reparation?
Reparationer dækker over mindre ændringer. Det er typisk mindre arbejder, som for eksempel pudsreparation af en facade, udskiftning af enkelte tagplader, enkelte brædder på en facade eller malerbehandling. Ved skader efter f.eks. en storm, et rørbrud eller en mindre rådskade, hvor størstedelen af bygningsdelen ikke er omfattet, vil der i de fleste tilfælde være tale om mindre reparationer.
Eksempler på reparationer:
- Udskiftning af et par tagsten
- Malerarbejde
- Puds reparationer
Reparationer udløser ikke krav om gennemførelse af rentable energibesparelser.
Hvis du er usikker på, om det kommende arbejde falder ind under kategorien Reparation, er du velkommen til at kontakte os for yderligere afklaring.